My collaboration with Bernelle Verster restarted. We work on visualizations of landscapes and data. Learning how to get from handdrawn sketches and story boards to immersive 3D landscapes. As our case, we use Orø Fællesjord, a tiny collaborative forest farm in Orø, Denmark. I've been commissioned with the task to show what the land will look like in aproximately four years and nine years from now. We have agreed to work in small bursts three times a week, similar to practising an instrument.

I've looked at a map of the area drawn by Anna Agger in QGIS on top of a drone photo. The planted rows of walnut and chestnut trees follow the topographic contours of the area. I've redrawn the map, the driveways, the paths, the planned water holes and brush fence by hand to get a better sense of it. I've looked at photos taken from the roadside last summer, expecting them to show more of the field than they did. I've made a few sketches of the young forest as seen from the roadside in bird's perspective.

I dag er den første med udvikling af Genskabets forretningsplan. Første fase er undersøgende.

Ejendommen skal vurderes, der skal en tilstandsrapport til, og der er brug for at anslå, hvad det vil koste at sætte i stand. Ejerudgifter, fradragsregler og den slags, skal også afklares. Så jeg har brug for at træffe en række aftaler hurtigst muligt.

Netop i dag har jeg en aftale med Holbæk Kommunes fællesskaber Anders Sejerø, som jeg viser rundt i Genskabet og fortæller om vores planer og udfordringer.

Senere i dag deltager jeg gennem et borgerpanel i arbejdet med en udviklingsplan for øens turisme. Her anses Genskabet for at have udviklingspotentiale. Jeg håber det kan betyde, at foreningen får opbakning. Den er vigtig, når vi skal til at søge midler.

For mere end et halvt år siden fik jeg en bestilling på et større værk med genanvendt porcelæn som en mosaik. Porcelænet er et elsket familieklenodie, stellet Blå blomst fra Arabia, men glaseringen er desværre krakeleret, så det ikke længere kan bruges til fødevarer, og derfor har ejeren besluttet at få det omdannet til noget som kan glæde i mange år.

Idéen kom af at hun havde set mit "opvaskestykke", en dynamisk og kaotisk mosaik med smadret hvidt porcelæn, som jeg lavede på mit første kursus med mosaik i sensommeren 2019. Den passede næsten perfekt som stænkplade bag Genskabets køkkenbord, hvor den stod, indtil den kom med på en udstilling sommeren efter. Desværre holdt mosaikken ikke til transporten, og fik en revne midt på stykket pga vibrationen. Den holdt udstillingen ud, men under hjemtransporten løsnedes store dele fra pladen, og jeg valgte at destruere værket.

Belært af dette har vi valgt at lave et triptykon, og jeg har bestilt MDF-plade i mål fra Det Lille Orø-Værksted. Det er genbrug. Pladerne er præpareret med trælim.

Jeg forestillede mig først at stå med det i Genskabets værksted, men jeg havde svært ved at komme i gang. Efter flere måneders tilløb har jeg indrettet mig i drivhuset mellem møre havestole, store jagtedderkopper og halmballer til høns jeg ikke længere har. Jeg er nu i gang en halv til en hel time hver morgen, før der bliver for varmt.

Selv om min kunde fik idéen til bestillingen ud fra det kaotiske opvaskestykke, forestiller jeg mig at det vil være belastende at mindes sit familiemedlem med en daglig konfrontation med smadrede familieklenodier. Så jeg griber det lidt anderledes an.

Porcelænet er hvidt med en blå fletkant og en stor malet rose i midten af hver tallerken. Roserne er omgivet af mange små fine blade, og fletkanten er yderligere kantet af med det fineste gitterværk. Der er altså mange muligheder for at lave noget pænt og nysseligt. Men det skal det selvfølgelig helst heller ikke være.

Det er et ønske at der skal være en lysestage i midten af en af de tre plader. Tanken er at det skal hænge i stuen. Hjemmet er lille, så det kommer til at dominere indretningen.

Foreløbig lægger jeg skårene op uden at klæbe dem på. Det er som at lægge puslespil, hvor motivet ændrer sig i takt med at den ene idé leder til den næste i en kreativ leg, hvor intet er besluttet foreløbig. Blade der flimrer, kanter der bølger eller slanger sig, tynde net, der ligner spindelvæv, er nogle af de associationer, jeg får.

En fast back-up rutine er et must. Alle ved det.

Måske. Nu om dage er synkronisering af ens data på computer og telefon formodentlig noget som sker automatisk i baggrunden via en online service, og derfor ikke længere noget de fleste skænker en tanke. Men uden et fast forhold til Apple, Microsoft eller Google er back-up noget jeg må forholde mig til med jævne mellemrum.

Sidst jeg købte en ny computer, lavede jeg, med Jonas i hånden, en kopi af min gamle laptop med programmet bup og kopierede det ind på den nye. bup virker sådan at næste gang man tager backup, er det kun ændringer der er sket siden sidste backup, der bliver kopieret.

Til den løbende arkivering - og backup - bruger vi begge git og git annex. Vigtige dokumenter som regnskab og arbejdsdokumenter. Det er ikke så smart at tage arbejdscomputeren med til møde, ud at rejse eller på café. I stedet kan en ældre laptop eller en netbook som er sat op til det, hurtigt bringes i synk med de aktuelle projektmapper og tages med ud, hvor risikoen for at den kommer til skade er større end hjemme i hulen. Det er nomadedrømmen, i det mindste.

Med git annex bliver fotos komprimeret ved arkiveringen. Jeg har netop taget et ryk med opdatering af mit fotoarkiv. På min arbejdscomputer har jeg de fotos hentet ned, som jeg arbejder med i øjeblikket. Jeg er i gang med at finde fotos med bestemte motiver, taget gennem de seneste tre år. Når jeg er færdig, kan de "sættes ud i annekset" igen. På min rejselaptop kan jeg dårligt forestille mig at have brug for alle, men muligheden er der. Jeg kan gemme nye billeder på den, hvis jeg vil tømme mit kamera på farten. Hjemme igen med vores lynhurtige internetforbindelse kan indholdet overføres til Jonas' arkivserver, og med tiden måske til min egen mini-server.

Git er beregnet til arbejde med tekstbaserede dokumenter. Det er ikke et egentligt back-up program, men er godt til versionskontrol og til sideløbende tilgang til dokumenter fra flere computere. Jeg er vant til at bruge programmet hver gang jeg retter det mindste på de websites, som jeg vedligeholder, men det er endnu ikke en vane for mig at bruge det andre steder i mine arbejdsgange. Der kan gå måneder imellem.

Programmet har en lang række tiltrækkende funktioner. For eksempel tilbageførsel til eller parallelle versioner med samme udgangspunkt. Hvis jeg mestrede det, ville jeg sikkert arkivere omtrent lige så tit som jeg gemmer versioner af dokumentet.

https://docs.couchdesign.dk/source/use/

Græsset er begyndt at gro. Det er blevet slået med le 1-2 gange om året så længe, at det mange steder vokser i tuer. Vores naboer til den ene side var kede af den halvvilde have, men de flyttede for nogle år siden, og siden da er begrebet vild med vilje heldigvis blevet bredere anerkendt.

Det der kommer op i græsset får lov at stå. Græs vokser hurtigt. Det visne græs har dannet et filtret lag førne, som nedbrydes langsommere end blødere vækster og blade. Du kan ikke bare lade det være, når du vil have andet end græs i din have. Jeg har været ude at rive noget af det sammen, der er arbejde til flere havestunder i det. Det skal gøres før græsset bliver for højt at have med at gøre.

Her er bunker af kvas flere steder i haven. Inspireret af permakulturprincipper bruges jorddække og hjemmelavet kompost i gravefri bede.

Havens fire-fem små bede rummer hindbær, jordbær og brombær, et udvalg af hårdføre krydderurter og havemerian, som er kommet af sig selv, og lavendel, fingerbøl, katost og kongelys, indført eller sået af frø fra venner og familie. Fire rabarberplanter er i hastig vækst. Hvidløgene, sat i efteråret, har det hårdt med naboens høns. De elsker at grave i det halvnøgne bed.

Komposten er klar til at lægge ud. Solen kan tørre en vask på en eftermiddag; men vinden er kold, og nætterne giver islag i spande og baljer. Skal der såes nu, lad det være inden døre eller i drivhuset.

De sidste par uger er jeg vågnet midt om natten og har ikke kunnet falde i søvn igen før hen ad morgenen. Der er ikke noget bestemt der bekymrer mig, men oktober var en særligt travl måned i Genskabet, og jeg tror, søvnløsheden skyldes stress.

Som formand har jeg mange forpligtelser, og jeg påtager mig også mange af de opgaver vi ikke husker at fordele på møderne. Selv om jeg mener det er fællesskabets ansvar at fordele opgaverne ligeligt, er jeg ikke den første formand som mærker ansvaret som lidt af en fælde, og kan kun bebrejde mig selv, at det ikke sker. Helte- eller martyrroller er gift for en forening, hvis den når at blive til selvmedlidenhed eller selvretfærdighed og udbrændthed.

Oktober var som nævnt særlig travl, og det er let at ignorere det grundlæggende mønster og vente på roligere tider. Men et bedre strukturelt design er selvfølgelig svaret. Hver forening er forskellig, og der er ikke nogen organisatorisk opskrift, som vi naturligt falder ind i. Det kan forekomme indlysende at der fx skal gøres rent, sættes opslag op, ryddes op før og efter et arrangement og skrives referater, men tilbagevendende opgaver må sættes i system, så det med tiden føles som om fordelingen af dem kører "af sig selv". Det er ikke nok at være mange, arbejdet skal organiseres. Man kan ikke forvente at gruppen er selvorganiserende, hver arbejdsgruppe må sætte tiden af til at diskutere det organisatoriske design af hver opgave, lave systemer og sørge for at de bliver håndhævet, og hver tovholder må påtage sig at indkalde.

Søndag d. 18. november kl. 12 har vi et butiksmøde.

En kop espresso er ikke en bæredygtig en morgenvane. Men en aeropress kaffebrygger i kombination med en kaffekværn og en elkogekedel er da et bud på et mindre voldsomt alternativ til en espressomaskine.

Læs mere…

Most items on my weekly task list got an arrow this week, indicating that they were either not finished or not touched at all. So what did I do?

I spent most work and creative juice on my currently most urgent tasks,which are a brochure and corresponding pamphlettes plus artwork for a chocolate gift box. All my ideas (and some new ones) need to be developed further to decide which way to go onwards. There are promising things, and there are problems. Time has now become a serious factor. I'm inspired.

The rest of my time was spent with these activities:

• Very interesting evening course about sociocratic meeting skills.
• Refreshing board meeting in my art group.
• Sewed new pillow cases, the old ones now look like Santa Claus's post bags.
• Proposing and arguing my price for a book design.
• Proposing my price for time spent in vain on several design jobs for a client, (which went well).
• Went to the library, in vain, my reserved book was missing.
• Creative client meeting in Holbæk. Encouraging.
• Fun evening with my choir.
• Took a turn in the thrift shop of Mejeriet, a local recycling project. Sorting stuff.
• Lamp workshop, short and not so informative, yet an important step.
• Material and technique training, sewing in chips bags and weaving with transport straps.
• Was tired from grass pollen allergies. One day of a local outbreak of "cholera".
• Hanging out on Pinterest, this thing called research. Inspiring.
• Four rejuvenating long phone calls with artist friends and family members.
• Spent more time than usual cooking and washing the dishes.
• Writing this blog entry. No photos, sorry!

Yoga turned out to be beginning next tuesday, not this week, I misunderstood. I still don't do the five tibetans exercises.

Most items on my weekly task list got an arrow this week, indicating that they were either not finished or not touched at all. So what did I do?

I spent most work and creative juice on my currently most urgent tasks,which are a brochure and corresponding pamphlettes plus artwork for a chocolate gift box. All my ideas (and some new ones) need to be developed further to decide which way to go onwards. There are promising things, and there are problems. Time has now become a serious factor. I'm inspired.

The rest of my time was spent with these activities:

• Very interesting evening course about sociocratic meeting skills.
• Refreshing board meeting in my art group.
• Sewed new pillow cases, the old ones now look like Santa Claus's post bags.
• Proposing and arguing my price for a book design.
• Proposing my price for time spent in vain on several design jobs for a client, (which went well).
• Went to the library, in vain, my reserved book was missing.
• Creative client meeting in Holbæk. Encouraging.
• Fun evening with my choir.
• Took a turn in the thrift shop of Mejeriet, a local recycling project. Sorting stuff.
• Lamp workshop, short and not so informative, yet an important step.
• Material and technique training, sewing in chips bags and weaving with transport straps.
• Was tired from grass pollen allergies. One day of a local outbreak of "cholera".
• Hanging out on Pinterest, this thing called research. Inspiring.
• Four rejuvenating long phone calls with artist friends and family members.
• Spent more time than usual cooking and washing the dishes.
• Writing this blog entry. No photos, sorry!

Yoga turned out to be beginning next tuesday, not this week, I misunderstood. I still don't do the five tibetans exercises.

I'm exited to introduce a take on meeting facilitation called "the round" in my next meeting. It is certainly not a new technique, and it is already practiced a lot. However, few can imagine to use it thoughout the meeting, as it is perceived heavy and a little tiresome - to some. The thing is, it's a good technique to make sure that everybody in an assembly is heard. That noone takes over the discussion and the decision process.

Everybody gets a chance to speak, and you have to wait to speak untill your turn. You may have more to say, and you may have arguments against somebody else's opinion, but you don't get to influence consensus before it's your turn.

It's interesting. Try it.

The idea was introduced to me by Tyge Mortensen on an evening course.