I dag spiser jeg morgenmad klokken kvart i ti. Vågnede ved at min elskede støjende gjorde rent i køkkenet, og havde sovet tungt til da. Børnene hørte jeg ikke i morges. Vi var længe oppe igen, som det på det seneste er sket mange gange. Jeg har det egentlig bedst med at stå tidligt op og rykke på nogen ting. Men for tiden er jeg ligeglad, jeg arbejder ikke efter et skema, og jeg nyder bare at følge det flow der er omkring og i mig, uden at presse todolister og aftaler med mig selv ind. Jeg har absolut ingen aftaler i denne uge. Bevares, jeg har opgaver der skal gøres færdige, og dem arbejder jeg da også på, men der er ingen deadlines, og det er virkelig dejligt, bortset fra den økonomiske del af det. (Der sneg sig alligevel en bekymring ind.)
Jeg vil altid være bekymret over penge, uanset om jeg har opsparing og masser af ordrer. Det kan være, det vil være godt med en fast kunde mere. En fast, tilbagevendende opgave, såsom et måneds- eller kvartalsblad. Eller blot en bog mere i kvartalet. Men når jeg har det, vil jeg garanteret have behov for mere endnu for at føle mig 'sikker', og jeg har intet opnået ud over at have mere travlt.
Jeg kan nu godt lide at have travlt - i helt op til tre dage ad gangen, - men bagefter har jeg også behov for at puste ud i en uges tid. Derfor er det mest økonomisk for mine kræfter at jeg arbejder steady i stedet. Jeg hader stress. Og jeg hader lige så meget følelsen af stilstand, ikke at komme ud af stedet. Derfor er jeg så glad for endelig at blogge, - det har godtnok været på programmet længe.
Jeg går for tiden og tygger på nogle af Oshos holdninger, som åbenbart har provokeret mig. Han taler om ægte kreativitet som en ukonventionel, åben holdning til livet, en opposition til flokmentaliteten, et mod til at være original, gå op imod det normale. Ikke for at være i opposition i sig selv, men fordi kreativitet er at lytte indad og handle udad. Han anerkender på ingen måde procesarbejde - som dette fx - som kreativt, han kalder det bræk. Det kan jeg ikke lade være med at tænke på, når jeg skriver. Jonas har opfordret mig til at skrive morgensider for mig selv, og derefter udvælge og evt. omskrive afsnit til bloggen. Ikke af samme årsag. Virkningen vil dog være den samme: Mindre bræk, større vedkommenhed, men også flere overvejelser om målgruppe og relevans, og det er jeg ikke interresseret i her - jeg er faktisk lige nu kun interesseret i at skabe et rum, hvor jeg udtrykker mig direkte, og hvor enhver, der kan have interesse for det, kan læse med og tænke sit.
Bræk. Eller lort. Udgydelser. På et tidspunkt løber man vel tom for det. Eller det bliver uvedkommende at tale om. Jeg er interesseret i at lytte. Der er mere derinde end fordøjet næring og genbrugsidéer. Og hvis der ikke er, så er det faktisk sådan at jeg går ind for genbrug. Jeg får inspiration alle vegne fra, og jeg genbruger også mine egne idéer, forfølger dem, forfiner dem. Originalt kan man måske ikke kalde det, men det kan slet ikke undgå at være et udtryk for min personlige kreativitet, mit udtryk, mine valg blandt millioner af måder, en opgave kan løses på. Han nævner Michelangelo som en ægte kreativ person, men Michelangelo stod også på skuldrene af en tradition, af sin kultur, af hundreder af andre kunstnere i sin samtid.
Han har alligevel ret. Jeg ved godt, hvad han taler om. Og det er jo også en del af det jeg bestræber mig på, især når jeg skitserer de første idéer og får hul på en opgave. Og jeg har aldrig nogensinde med en opgave tænkt, at der var en bestemt måde, den skulle løses på. Jo mere jeg kan teknisk, jo friere tænker jeg, jo bedre idéer får jeg, jo større kreativt rum folder sig ud. Men der er da også dem, for hvem det forholder sig omvendt, og som konstant skifter teknik for at holde sig åbne - hm, det er præcis den formulering jeg skrev om illustration på min gamle hjemmeside, det er en beskrivelse af min egen 'metode' på det felt.
En kreativ indstilling handler vel om integritet: At bringe sine handlinger i overensstemmelse med sine idealer. Og i de fleste tilfælde handler den operation om at tænke mere. Men jeg tror nok, jeg er ved at have tænkt færdig og i stand til at handle på en mere tilfredsstillende måde, jeg leder efter et bedre ord, måske: en mere kreativ måde.