I dag er den første med udvikling af Genskabets forretningsplan. Første fase er undersøgende.
Ejendommen skal vurderes, der skal en tilstandsrapport til, og der er brug for at anslå, hvad det vil koste at sætte i stand. Ejerudgifter, fradragsregler og den slags, skal også afklares. Så jeg har brug for at træffe en række aftaler hurtigst muligt.
Netop i dag har jeg en aftale med Holbæk Kommunes fællesskaber Anders Sejerø, som jeg viser rundt i Genskabet og fortæller om vores planer og udfordringer.
Senere i dag deltager jeg gennem et borgerpanel i arbejdet med en udviklingsplan for øens turisme. Her anses Genskabet for at have udviklingspotentiale. Jeg håber det kan betyde, at foreningen får opbakning. Den er vigtig, når vi skal til at søge midler.