Jeg drømte at jeg blev beskudt af en tidligere tegnelærer, hver gang jeg sad ved mit tegnebord. Han ramte ikke, men jeg fik heller ikke lavet noget. Et forbløffende præcist billede på en tilbagevendende problematik, frygten for ikke at slå til.

Engang stræbte jeg efter komme igennem frygten for kritik en gang for alle, men det gentagne opgør med den er en del af min kreative proces. Det er ikke et traume jeg har brug for at komme over, eller en del af mig, der er i stykker. Det giver et helt andet ståsted at indse det.

Jeg kan sagtens komme i tvivl om kvaliteten af det jeg laver, om mine evner som kunstner og designer, og også om min kapacitet som menneske. Men jeg går ikke længere ind i lange tankerækker omkring årsagerne til min utilstrækkelighed. Jeg ved af erfaring at den eksistentielle tvivl er forbigående og irrationel. Jeg kan derfor tilbagevise den, bevidst ignorere den, og i stedet fokusere på årsagen til at den dukker op igen i det konkrete tilfælde. Det kan handle om en detalje jeg har overset, noget jeg er utilfreds med at have udskudt at gøre eller et samarbejde, som ikke fungerer som jeg har lyst til. Forhold som det kan være nok så svære at rette op på. Men hvor det ikke fører til noget at tvivle på min generelle formåen, er det muligt at handle på konkrete, praktiske og nutidige udfordringer.