Jonas og jeg er på rejse i tre uger siden i tirsdags. Et oplæg og en workshop i Brussel i begyndelsen og slutningen af turen omkranser turen til Minidebconf 2014 i Barcelona, hvor jeg skal holde et oplæg om Debian og design.

Første etape er allerede løbet af stabelen. På et åbent møde, arrangeret af EPFSUG (The Europan Parliament Free Software User Group) kort efter vore ankomst i onsdags holdt Jonas oplæg om DebianParl. Det er en såkaldt "Pure Debian Blend", en computerinstallation for parlamentsmedarbejdere med de nødvendige redskaber til at sende og modtage email med gpg-signering og -kryptering. Installationen skal køre på et pilotprojekt med ti deltagere, en blanding af politikere og medarbejdere, fra Europaparlamentets grøn-røde gruppe Greens/EFA, som har doneret laptops til projektet.

Vi bor hos et medlem af EPFSUG, brasilianeren Mauricio, på 8. sal i en boligblok i den sydlige del af byen. Han er enormt venlig og har bla tilbudt at køre os en smuttur til Amsterdam. Vi overvejer derfor at tage på visit hos mine gamle venner Per og Susanne, som bor i Haag, men egentlig synes jeg der er nok at fordøje her, selv om det ikke er første gang jeg er her.

Først og fremmest vil jeg gerne forberede mit oplæg så godt som muligt. Det er første gang jeg taler offentligt, og det bliver endda streamet til nettet. Som nyt medlem af Debian med visuelt design som ekspertise- og interesseområde, føler jeg en særlig forpligtelse til at sørge for at min taletid betyder så meget som muligt. Der er ikke for mange designere involveret i projektet.

Jeg har også nogle opgaver, jeg gerne vil videre med, i ro og mag.

Jeg vil gerne dele mine rejseindtryk ved at blogge, tegne og fotografere undervejs. Men tiden er knap, og mit fokus er derfor at suge så meget til mig som muligt, så må jeg se om der er tid til at skrive og lave gallerier hen ad vejen.

Jeg har taget en del fotos her allerede. Byen er ved at vågne til et tidligt forår med blomstrende træer. Hvor jeg synes at påklædningen er meget lig det jeg kender hjemmefra, er arkitekturen en god stilblanding af tysk og fransk byggestil, nyt og gammelt fra alle stilperioder, bla en del jugenstil. Skønt fremmedartet.

Jeg lader mig dog ikke begejstre på samme måde som jeg gjorde som ung, og det har flere gange strejfet mig at mine børn på hver deres måde sikkert ville opleve byen langt mere intenst end jeg gør. Jeg er blevet en gammel skildpadde, som pænt bevæger mig inden for min egen virkeligheds rammer og helst ikke lader mig udfordre. Men jeg er træt af det, og selv om jeg for første gang i år mærker at jeg ikke længere er ung, er det jo rent faktisk mig, som har valgt at tage af sted. Turen er blandt andet en måde at ryste mig fri af min vante rytme, få ny inspiration og vende hverdagen på hovedet. Så meget desto mere føler jeg mig tilskyndet til (også) at se på byen med mit kunstnerhjerte og lade mig berøre af de miljøer og stemninger jeg færdes i og passerer igennem, og de mennesker jeg kommer i berøring med.

.