Jeg synes det er svært at vælge idé eller tema til tegneprojekter. Alt hvad jeg går i gang med føles kedeligt og ikke værd at bruge kræfter på. Så i stedet for bare at skildre den daglige opvask eller udsigten fra stuen, kan jeg gå helt i stå med at tegne.

Sjovt nok kan jeg nemt se det geniale i så simpel en idé som at tage et billede af sig selv hver dag, som Noah Kalina.

Et interessant billede handler selvfølgelig langtfra kun om motivet. En af mine tegnelærere, Bent Nielsen, tegnede brød, der var stillet på højkant. Virkeligt smukke og poetiske tegninger. Billedet kan repræsentere sit motiv, det direkte indhold, eller motivet kan være en metafor. Det kan formidle stemninger eller historier, være påmindelser eller poesi. Selv når et billede allermest blot er en dekoration, har det en energi, der stråler fra det og påvirker betragteren.

Når man udforsker et motiv eller en motivkreds kan man gå i dybden ved at tegne længe på samme tegning, eller man kan tegne mange tegninger af det samme. Man vil lægge mærke til nye ting og begynde at få bedre begreb om hvad man vil lægge vægt på i sit billede. Men den slags fordybelse kommer sjældent de første gange man møder et motiv. Det kræver at man er til stede med sin kunstneriske vilje og intention.

Så er der ikke den undskyldning for at holde sig tilbage.

Skulle panikken alligevel lure (tænk hvis jeg først efter lang tid finder ud af at min idé ikke holder), så giv dig selv den udfordring at arbejde med din idé i en begrænset periode, fx en måned. 3-4 måneder er en almindelig arbejdsperiode for et kunstprojekt, for det tager faktisk tid at komme under huden på sit stof, så giv dig selv og dit motiv god tid, før du kaster dig over det næste.