Kreativ er en betegnelse som mange giver sig selv hvis de fx kan lide at strikke eller klippe uroer ud af klippeark. Der er mange gode ting at sige om det at frembringe et par sokker af en rulle garn i sig selv, men reproduktion efter et mønster er ikke det jeg forstår ved kreativitet.

Kreativitet indebærer at man selv deltager i tilblivelsesprocessen med intention og fantasi. Alle er født kreative, men rigtig mange af os bliver hæmmet i vores kreative udvikling af vores egen selvkritik, hvad enten det handler om at mestre teknikken eller give forestillingsevnen frit løb.

Det at tegne er noget alle uden undtagelse gør som små, det er simpelthen et vigtigt led i udviklingen af vores omverdens- og selvforståelse. Ingen kan bedre end andre fra begyndelsen, men når vi begynder at stille krav til os selv om at det vi tegner skal ligne, kommer de allerfleste til kort. De tegnefortællinger som var en aktivitet man med stor fornøjelse hengav sig til at skabe bliver til kluntede og frustererende genstandstegninger tømt for fortællende indhold. Så er det slut med fornøjelsen og de fleste holder op med at tegne.

Sådan går det også med at synge og spille fløjte og mundharpe og køre på skateboard.

Alle ved at man bliver bedre af at øve sig, men de allerfleste giver op over for de fleste færdighedskrævende udfordringer hvis de ikke har en speciel ydre eller indre tilskyndelse til det. Enten med beklagelse eller fordi der er noget andet der kræver vores tid og opmærksomhed.

Hvis man senere ærgrer sig over at være holdt op med at tegne, starter mange med at tage på tegnekursus eller låne bøger om emnet. Jeg kan give en liste, og jeg tilbyder selv tegneundervisning. Men er der nu også brug for at lære at tegne? Man behøver ikke være god til genstandstegning for at tegne spændende og komplekst, tværtimod er det kreativiteten som er tiltrækkende, forfriskende og inspirerende mens det teknisk perfekte allerhøjst imponerende, ofte gabende kedsommeligt.

Det som er i centrum for kreativiteten er at man har noget man gerne vil udtrykke. Her mener jeg ikke man skal have et publikum i tankerne - i den situation kan man nemlig komme til at prøve at tilfredsstille et behov for påskønnelse. Det hele handler altså om at finde ud af hvad man vil og hvordan man vil. Det er helt op til den enkelte selv at finde sit motiv og sit udtryk, og det er muskler som de fleste har brug for at træne. Langt de fleste, både børn og voksne jeg har undervist, har svært ved at finde motiver. Der er ingen motivation. Ingen føling med hvad man har lyst til. Og så dør det.

Hvis man ikke kan finde ud af det, så er det lige meget hvad man tegner til at begynde med. Tegn hvadsomhelst. Man kan starte træningen af sin kreativitet med bevidst at vælge det tegneredskab man vil bruge, og den papirtype man vil tegne på. Prøve nogen af. Så kan man vælge formatet, stort eller lille, bredformat eller højformat, eller hvad med kvadratisk? Efter formatvalget er det tid at forholde sig til hvilket målestoksforhold man vil tegne i; hvor stort skal det tegnede være, hvor meget skal med, hvad er det vigtigste i motivet? Så kan man tage bevidst stilling til synsvinkler, beskæring, skildring af lyset, farveholdning, detaljeniveau, stemning, tegnehastighed osv.

Når man har en vis træning i bevidst at tage disse valg, begynder man også at kunne mærke hvilke motiver der er siger en noget. Måske når man frem til at motivet er mindre vigtigt og det at skildre det minutiøst er det mindst interessante ved det hele.