"Jeg tror, du looper," sagde min kæreste til mig i telefonen på vej til Kastrup, hvorfra han et par timer senere skulle af sted til en konference i Vietnam. Sætningen har jeg hørt for mit indre øre som en plade, der er gået i samme rille, i den uge, der siden er gået. Jeg har sat vores gamle hjem i stand til dem der skulle overtage lejemålet. Jeg har været en dag på lønarbejde. Jeg har gennemfotograferet et projekt. Jeg har fået trykt nye visitkort, færdiggjort en kalender, OG jeg har været på bogmesse. Det synes jeg egentlig ikke er at loope.

Når min kæreste siger at jeg looper, handler det om at han synes jeg bruger for megen tid og især energi og opmærksomhed på at gøre rent og male i vores gamle lejemål i stedet for at kaste mig over de mange lækre projekter jeg skal til at have gang i det nye sted. Lave invitationer til en række åben-tegnestuearrangementer på adventssøndagene; nu er der mindre end 14 dage til det første. Udvikle mit design af julepynt, som jeg vil have klar til samme arrangement. Skrive nogle konkrete beskrivelser af tegnekurser for den kommende sæson. Male eller skrive på mine bøger - og for mine kunder.

Siden i mandags, hvor det allersidste læs rengøringsmidler og skrald forlod matriklen Ringstedvej 24 A i mine forældres trailer, som har hængt permanent bagpå min bil i de sidste par uger, har jeg befundet mig i et loop. Efter en lang, udmattet middagslur i den røde sofa vågnede jeg op til hovedpine, som udviklede sig til migræne næste dag. Her torsdag aften hænger hovedpinen stadig ved. Jeg er blevet rykket for nogle småopgaver. Jeg er rastløs. Kan ikke prioritere en fornuftig rækkefølge af gøremål. Er lykkelig for at køre mine børn til og fra diverse fritidsaktiviteter, fordi jeg slipper for at forholde mig til arbejde så længe. Jeg lægger meget pertentligt vasketøj sammen og har gjort pinligt rent på badeværelset. Jeg har renset den glaskeramiske plade på komfuret helt ned og givet den en efterpolish med noget gammelt kemilort til formålet, som jeg fandt i kælderen før vi flyttede, og som fik min kvalme til at vende midlertidigt tilbage. Mens jeg lå brak lykkedes det mig at skitsere en delvis indretningsplan, som jeg nu er gået i gang med at realisere, mens pladen spiller højere og højere: "JEG TROR, DU LOOPER!"

Det er meget muligt at jeg i mit inderste er rystende angst for det der nu er ved at ske, nemlig at jeg endelig i idéelle rammer realiserer min kunstnerdrøm og skal leve af den. Det kan være at hele migrænen er en undvigemanøvre. Det er nu også sandsynligt at jeg er udmattet efter en lang flytning, som endda langtfra er overstået endnu, og har brug for nogle dage hvor jeg tillader mig at loope og i sneglefart bevæge mig mod mine mål. Jeg ser bla rengøring og oprydning som helende aktiviteter, hvorigennem jeg gør mig klar til at tage næste spring - eller måske bare næste skridt.

Om kort tid skulle jeg altså have invitationer og julepynt klar til mine adventsarrangementer og kursusbeskrivelser til den kommende sæson. Det er noget at se frem til!