Rengøringsdag. Jeg bruger to timer om ugen på rengøringen, og det sparer rigtig megen tid og ikke mindst energi, hvor jeg før hyppigt brugte kræfter på dårlig samvittighed og ærgrelser i den forbindelse. Et rigtig godt eksempel på effektivisering i hverdagen som hjemmearbejdende.

En anden ting som jeg kan bruge mange kræfter på er momsregnskabet, som jeg skal have lavet i løbet af de næste par dage. Det er bare med at få det lavet og indberettet.

Næste weekend står der så bogmesse på programmet. Det bringer 'færdiggørelsen' af min hjemmeside frem i prioritering. Der skal eksempler på, og formen skal bakses bedre på plads.

Det der med at hurtig-skrive er jeg faldet lidt af på. Når alverden læser med, sætter det en dæmper på det, men jeg prøver. En snak med Per Krull i torsdags satte fokus på det at have noget konkret at blogge for, og jeg må minde mig selv om, at jeg blogger for at komme i flow, altså for min egen skyld, og som eksempel for andre i at være så ualmindeligt almindelig som jeg er, ingen sminke. Jeg vælter mig i alt andet end succeshistorier, men det skulle heller ikke gerne være jammer. Jeg insisterer på at være mig selv, selvudleverende, ærlig (whatever that is). Og det skal jeg åbenbart blive ved med at minde mig selv om.

Der er mange stærke mennesker i verden, mennesker som er fuldstændig klar over hvad de gør og hvorfor de gør det. Jeg er ikke et af dem. Hvordan fik de deres styrke, deres utrolige selvsikkerhed? Det er sikkert ikke et ubetinget gode. Det kan være ret enøjet. Godt jeg ikke er sådan! Jeg væver og spinder ender, hopper på 'vismænds' ord, lytter til præster med velvilje, læser kronikker og ledere og er enig i hvert et ord. Jeg er en mester i at se det gode i ethvert menneske og havde sikkert stemt på Hitler, hvis ikke det var fordi jeg nærer mistillid til glatte personligheder med svar på det hele. Jeg modsiger mig selv og glemmer ofte mine egne gode argumenter, det er som om jeg ikke kan fastholde et entydigt selvbillede.

Jeg forsøger at se det som en styrke. Jeg har en rigtig stærk indlevelsesevne, som jeg bla gør god brug af i mit arbejde. Men det er ikke rart at kunne væltes af pinden af et vindpust. Mit modsvar er udholdenhed og tillid til processen. Uden det var jeg fx sandsynligvis ikke på talefod med min far i dag.

Jeg er kommet en lang vej. I dag ved jeg, at jeg er en glimrende grafiker. Jeg er i færd med at underbygge den påstand med en god hjemmeside, hvor jeg viser de resultater jeg er kommet frem til i de senere år. Og ind imellem krummer jeg tæer, for hvor er alle vinderprojekterne, hvor er hædersbeviserne, hvor er mine selvstændige projekter, og hvor er de fuldstændig gennemførte designløsninger, som overbeviser om at jeg er genial?

I stedet for at slå mig selv i hovedet - for det har fandme ikke været let at skaffe hverken arbejdsro eller jobs - vil jeg klappe mig selv på skulderen: Jeg har gjort det godt! Jeg har professionaliseret mig, jeg har en kompromisløs holdning til æstetik og til grafisk sammenhængskraft. Jeg har endog overskud til med stolthed at holde fast i fri software som et frit valg. Jeg lever mig ind i mine kunders og deres kunders behov, og er derfor en god rådgiver.

Der vil altid være steder, hvor noget kan gøres bedre. Men det er altså for sent på bagskud. At lave hjemmeside er en slags status, og det skulle gerne være en positiv oplevelse. For ti år siden var jeg stolt af at vise min mappe frem, fordi jeg mente, at mine idéer var helt unikke. I dag synes jeg at der er meget, jeg gerne ville gøre anderledes, hvis jeg havde bedre tid og var endnu mere ærekær, anstrengte mig endnu mere. Og hvis jeg åbnede munden og sagde min mening noget oftere, noget tidligere, noget højere. Objektivt set er min portfolio imidlertid langt bedre i dag. Jeg er designer i den virkelige verden, og mine løsninger er gennemarbejdede. Trods kompromiser og begrænsninger står idéerne klart frem. Det ER faktisk ok (siger jeg til mig selv).