Sund selvcentrering

Gik i gang med NaNoWriMo-projekt i går. NaNoWriMo handler om at skrive en roman på en måned, og som speedskriverprojekt minder det om morgensiderne. Jeg skriver om min mormors liv. Men jeg har jo også andre projekter i mit liv, bla det at overbevise et forlag eller to om at jeg vil være den rette at bruge som tilrettelægger. Skønt jeg har venner i bogbranchen har det ikke åbnet nogen indgange for mig. Det kan være, at vejen skal gå gennem min egen skrivning?

Jeg venter for øjeblikket på visitkort fra trykkeriet og er i gang med at designe min hjemmeside så den bliver funky, flashy og helt ærlig. For jeg er jo funky og flashy! Not? Hm, men det bliver jeg, når jeg får den her hjemmeside færdig. Not? Jeg er ihvertfald så ærlig som jeg kan være.

Man er præcis som man er, og vejen til at udtrykke en mere funky side af en selv transformerer en, på samme måde som en ny frisure kan forandre ens selvopfattelse - og da så sandelig også andres opfattelse af en. Dr. Jones synes han tænker mere skarpt med et friskbarberet hoved. Det første kvinder gør når de rejser sig fra barselssengen er at gå til frisøren. Det er klart, det betyder noget. Derfor skal min hjemmeside være så meget i overensstemmelse med mine idéer som jeg kan nå at bringe den inden bogmessen, som er allerede om små 14 dage, så jeg med en funky fornemmelse kan flashe mine nye visitkort til højre og venstre. Not? Why not?

En anden ting der skal være i orden er at jeg skal dokumentere at jeg kan aflevere mine jobs problemløst til trykkeri. Jeg skal bla. have lavet prøvetryk, som imødegår tænkelige problemer med konverteringer af billeder mellem programmer. Kedsommeligt arbejde som Jonas heldigvis er vild med.

Her går jeg i stå, og hånden kører videre, mens hjernen forsøger at fange en ny tråd, en ny mening, men det lader vente på sig, og hånden kører og kører hen over tasterne, og jeg gribes af panik over min egen fantasiløshed, og igen drejes mit blik mod mig selv og ikke ud i verden mod de emner der findes i den. Og det var åbenbart mit cue: I sin analyse af Nick og Jays selvcentrerede måde at se verden på i Information i lørdags afsluttede Rune Lykkeberg hånligt med bemærkningen "De ved godt, at der er store problemer ude i verden, men de siger, at de starter med dem selv." Præcis som jeg! Præcis som jeg.

Jeg starter med mig selv, mit selv er mit udgangspunkt, jeg deler mig selv, fordi der også er andre, som har det ligesom mig, og mangler nogen at spejle sig i. Nogen som kæmper, nogen som prøver at folde sig ud, som har brug for at møde andet end succesbilleder til at pejle efter, som har brug for at se ægte mennesker med frustrationer og bekymringer, har brug for idealisme, nærvær, kærlighed. Som et modbillede til de glatte, slanke mennesker med overfladisk succes og penge, som reklamer og film viser billeder af.

Tankevækkende at jeg sætter lighedstegn mellem frustrationer og kærlighed. Som om kun mennesker med mine egne værdier er i stand til at elske. Meningen er at jeg sætter kærlighed højere end penge, jeg sætter mit arbejde højere end de penge jeg får ud af at udføre det. Det er jeg også nødt til, og hvis blot jeg altid kunne betale mine regninger, var min lykke komplet. Jeg har et fedt liv med tilpas meget spændende og givende kreativt arbejde.

Men tilbage til at starte med sig selv - pointen er at ethvert initiativ må udgå fra en selv for at være ægte. Hvis man ikke ved, hvor man selv står, er man en medløber, der render efter tidens og andres diktat. Bevares, vi bliver alle påvirket af hinanden, der er ingen, der er en ø, det har vores biologi sørget effektivt for. Men taler vi om at forandre verden, er det oplagte sted at starte lige her og nu med en selv og den næste handling man vil udføre. Og det kan i mine øjne meget vel være ved at skrive en popsang, som mange vil høre, om at man prøver at forandre sig. Eller skrive verden et blogindlæg. Stå ved sine holdninger (bekende). Blafre med sine små sommerfuglevinger. Og tusindvis af valg i stort og småt.