Skitsebloggen
Indblik i mit liv med kunst, design og kommunikation som omdrejningspunkt.
Mindre end to år fra indflytning må vi aflevere nøglerne til vores udlejer og forlade det skønne hus på engen. Børnene er blevet store før tid, og jeg vil være ærlig og sige at jeg ikke har gjort nok for at få kursister. Viljen var der, men der var altid et eller andet der kom først. Nu kan jeg selvfølgelig godt se at det var en helt tosset prioritering, men ærligt talt; selv om jeg har nydt stedet her i fulde drag, har det været en større mundfuld for mig end beregnet at profilere mig for at tiltrække kunder, og det passer dårligt sammen med mit gemyt. Eller også er jeg ikke helt moden til det.
En telefonsamtale med en veninde gjorde udslaget. Hun fortalte inspireret om Slow Living-bevægelsen, da jeg ringede for at høre hendes mening om hvor mine kræfter var bedst brugt: På at starte et kollektiv her (hvilket vores udlejer ikke ville synes om) eller på at finde et nyt sted at bo. Slow living handler om at skære ned på sine leveomkostninger: Bo småt og med færre ting, forbruge mindre og sætte farten ned for at skabe overskud. Det udtrykker smukt min egen holdning.
Nu leder vi efter et nyt sted at bo, mens bøgen springer ud om ørerne på os. Der er en lille lejlighed ledig i et hus i den anden ende af skoven, som vi håber på at få. Der er også meget dejligt, men anderledes. Og det ligger blot en kilometer fra Makværket, hvor jeg har fået lov at bruge lokaler til kurser. Det ser ud til at jeg kan fortsætte et nyt sted uden (følelsen af) at starte forfra. Jeg kan endda beholde de supplerende småjobs, jeg har skaffet mig.
Forleden så jeg filmen "Biutiful" af Alejandro González Iñárritu med Javier Bardem i den altoverskyggende hovedrolle. Iñárritu var også instruktøren bag "Love is a bitch" fra 2000 og "Babel" fra 2006, to af de film der gjorde størst indtryk på mig i årtiet.
De kommende 3 dage skal jeg undervise ved kunstdage på en efterskole i nærheden.
Jeg laver tre tegnesessioner med udgangspunkt i Gabrielle Roth's "Fem Rytmer",
som er flydende, kaotisk, staccato, lyrisk og stille. Mere…
Jeg har fundet nogle fine tegninger fra et gammelt kuldsejlet projekt, som handlede om tid og rum, og vel nærmest var et arkitekturprojekt. Jeg føler mig helt inspireret til at fortsætte undersøgelserne, og glæder mig til at se hvordan det vil påvirke mine fremtidige motiver - og min undervisning.
Jeg har knoklet med at få beskrevet de kommende tegnekurser, og der mangler stadig billeder. Det kan bare ikke nytte noget at vente med at annoncere dem, for allerede næste lørdag holder jeg et kursus i modeltegning en hel dag.
Jeg har lige været med Jonas til EmDebian Sprint i Cambridge. Det kom der bla disse to skitser til visualiseringer ud af.
Tegnestuen er stort set færdigindrettet, og hverdagen er over os - sammen med vinteren.
Hver søndag eftermiddag i december er tegnestuen åben, og fra begyndelsen af januar kan du lære at tegne midt herude i det skønne. Har du lyst, så ryk på det - og få andre med. Jeg glæder mig mere dag for dag til at modtage kursister. Men flere skal opdage at muligheden findes.
"Jeg tror, du looper," sagde min kæreste til mig i telefonen på vej til Kastrup, hvorfra han et par timer senere skulle af sted til en konference i Vietnam. Sætningen har jeg hørt for mit indre øre som en plade, der er gået i samme rille, i den uge, der siden er gået. Jeg har sat vores gamle hjem i stand til dem der skulle overtage lejemålet. Jeg har været en dag på lønarbejde. Jeg har gennemfotograferet et projekt. Jeg har fået trykt nye visitkort, færdiggjort en kalender, OG jeg har været på bogmesse. Det synes jeg egentlig ikke er at loope.
Selvudgivere springer ofte det led over som handler om at sørge for et godt boghåndværk: Gode materialer, læsevenlig sats, afstemning mellem sats og illustrationer, god billedkvalitet og en ordentlig indbinding. Der er mange valg som har stor indflydelse på kvaliteten af den færdige bog, og selvfølgelig også på omkostningerne.
Jeg har blogget i to år, og der er sket meget. I begyndelsen bloggede jeg hver dag, og gav et næsten manisk ærligt indblik i mine tanker i en periode hvor min selvtillid var svingende. Senere har skrivefrekvensen været mindre hyppig. I år har jeg næsten intet skrevet indtil videre, og jeg vil ikke love at det bliver anderledes fremover. Jeg skriver når jeg har noget at sige.