Jeg er en freak

Jeg bruger fri software.

Det begyndte fordi jeg ikke havde råd til at skifte til Mac, helt tilbage til skiftet til OSX. Et skifte fra OS9 betød foruden ny computer også et skift fra mit layoutprogram Quark til InDesign, nye skrifter, ny scanner og ny printer, fordi de gamle stik røg ud. Det var økonomisk helt lukket land for mig. Jeg var relativt nyskilt, arbejdede deltids som opvasker, og min faglige selvtillid var i bund. Jeg kunne ikke få et lån. Og der var ikke udsigt til at situationen nogen sinde skulle kunne blive bedre.

Jeg overvejede at skifte til at arbejde som illustrator af den gode gamle teknisk inhabile type, som må aflevere sine håndtegnede originaler til scanning og klydse fingre for en god behandling i den videre produktion. Det ville sikkert have været ok.

Men tilfældigvis var - og er - min partner softwareudvikler, entusiast og systemadministrator med speciale i fri software til Linux. Så med han store hjælp og opbakning udfasede jeg Mac OS9 og gik over til Linux, og beholdt min gamle computer, scanner og printer, så længe de kunne holde.

Jeg købte senere en iMac og installerede med det samme et Linuxsystem på den. Det er den samme maskine jeg stadig arbejder med. Jeg bruger en "slank" desktop uden lyde, animationer, halvgennemsigtighed og andet gejl, og jeg har aldrig haft brug for mere processorkraft end den giver mig.

På det tidspunkt var alle andre gået over til InDesign, og jeg havde også prøvet programmet i et freelancejob, men jeg måtte vænne mig til en ny programtrio til billedbehandling, vektortegning og layout i stedet for Photoshop, Illustrator og Quark, som jeg havde brugt hidtil. Jeg bruger Gimp, Inkscape og Scribus.

Gimp og Inkscape er ikke så forskellige fra Photoshop og Illustrator på det niveau, hvor jeg har brug for at operere. Basisfunktionerne er stort set ens, og menuerne er bygget op efter nogenlunde samme struktur. Det var meget sværere at vænne mig til layoutprogrammet Scribus, som virkelig var bygget fremmedartet op. Jeg var laaang tid om at vænne mig til brugerfladen.

Jeg var allerede vant til at bruge Firefox-browseren og OpenOffice til tekstbehandling, emailprogrammer er temmelig ens, og udveksling af tekst- og billedfiler med mine kunder har aldrig været noget problem overhovedet. Det største problem for mig var aflevering til tryk. Min største kunde var dengang en afdeling i Københavns Kommune. De printede selv mange af deres tryksager, og det var nærmest umuligt at få farverne til at blive som ønsket. Selv om min partner oven i hatten er tidligere repromand, var vi nødt til at researche og teste rigtig meget for at sætte os ind i hvordan korrekt farvestyring fungerer. Jeg vil ikke sige at vi nu er eksperter, men woodoo er meget udbredt på området, og det sætter vi os ud over efter bedste evne. Nogen trykkerier forlanger stadig mindst 15 år gamle kravsspecifikationer opfyldt, som sjovt nok er ens hvad enten man skal have trykt på coated eller uncoated papir, stof eller keramik. Jeg har desværre oplevet nogle gange at fagfolk overhovedet ikke aner hvilke profiler de selv kører med. Men i de programmer jeg bruger, er det op til mig at sætte flueben de rigtige steder.

Jeg har været meget nysgerrig efter at forstå webdesign, og tog for mere end ti år siden et kort kursus i Dreamweaver og forsøgte at lave hjemmeside for en lille værkstedsbutik jeg var involveret i dengang. Det gik ærligt talt ikke særlig godt. Jonas mente imidlertid at den bedste måde for mig at lære webdesign på var ved at skrive html og CSS i hånden. Da det kun gik meget langsomt, fandt vi en skabelon i Zengarden.org, som var bygget nogenlunde fornuftigt op, og jeg justerede designet til mit første relativt hæderlige forslag til hjemmesidedesign for en kunde, som dog desværre foretrak en shopløsning, da det kom til stykket.

Efter en kort flirt med Drupal fandt Jonas Ikiwiki, som vi siden har brugt som fundament for de fleste af de websites vi har været involverede i at designe, bygge og drifte. Ikiwiki er som navnet siger en wiki, en web-engine, som er stærkt til store brugerdrevne organisationswebsites, hvor mange skribenter kan oprette sider, redigere og oversætte indhold. Og altså sagtens kan bruges til mindre komplicerede websites.

Ikiwiki har indbygget et system, Git, der gemmer filændringer med en kommentar, så man kan rulle fejltagelser tilbage og - blandt meget andet - arbejde flere på samme side og flette versionerne sammen. Jeg har meget sjældent haft brug for at rulle tilbage til et tidligere stadie, men har med jævne mellemrum brug for at kunne løse konflikter mellem ændringer foretaget af mig og en anden skribent samtidig.

Ikiwiki bruger Markdown, et simpelt opmærkningssprog, som de fleste finder let at udtrykke sig i, og det er muligt at uploade billeder, video og pdf'er til websitet. Der er en del tips og tricks, man kan lære sig, men det er som regel for nørdet og uoverskueligt for brugerne selv at arbejde med strukturen, og det er så noget af det jeg hjælper dem med.