Forandringer

Vasketøj med skygger

Jeg har tit været frustreret - og i perioder deprimeret - over ikke at nå mere end dagliglivet krævede, men hverdagen med dens planter, dyreliv, vejrlig og farver udenfor i landlige omgivelser, årstidens råvarer, dufte, lyde og synsindtryk har samtidig været livlinen til min kunstneriske sanselighed. Mit første projekt i de nye omgivelser på Orø blev således en skildring af havens tørresnor under skiftende forhold.

Min familie og jeg er flyttet ni gange i løbet af det sidste årti. At opretholde en stabil hverdag i kaos har været mit altoverskyggende projekt. I modsætning til min kæreste, som kan fordybe sig hvis han blot har en magelig siddeplads og en internetopkobling, har jeg tilsyneladende behov for at have både indretning, vasketøj og opvask under kontrol, før jeg kan koncentrere mig om andet. Jeg har måttet genskabe et rart hjem så mange gange, at jeg ikke har haft tilstrækkeligt overskud eller overblik til at forløse mit kreative potentiale fuldt ud.

Min søn og min datter har nu deres dagligdag andre steder og har ikke længere brug for min praktiske omsorg. Vi bor småt, min kæreste og jeg. Jeg behøver ikke supplere min indtægt med lønarbejde for at betale regninger. Jeg kan bruge næsten al den tid på mine egne projekter som jeg orker at lægge i dem. Alligevel har jeg gjort forbavsende lidt i den retning på det halve år, der er gået siden sidste flytning, selv om jeg har tænkt meget på det.

Har jeg været ude af træning i at gøre hvad jeg har lyst til, og haft brug for tid til at vænne mig til min nye frihed? Har jeg haft brug for at hvile helt ud og finde et nyt personligt udgangspunkt at arbejde fra? Er jeg bange da for at mislykkes med mit forehavende hvis jeg endelig giver mig i kast med det? Måske lå problemet alligevel ikke i min manglende evne til at navigere i kaos. Måske er jeg bare en forvirret stakkel. Stakkels mig!

Eller måske skal jeg bare slappe lidt af over for det og lade være med at se problemer hvor de ikke er. Jeg er jo hele tiden på vej! I øvrigt har jeg aldrig været god til at vælge en enkelt enøjet forklaring, hvor flere ser ud til at kunne passe.

Jeg har på det sidste gjort et par simple ting for at bane vej for min skaberkraft, som har givet mig større klarhed og bedre fokus.

Først og fremmest har jeg sat tid af til at arbejde i. Jeg plejede at starte dagen med at læse emails og så løse de brandslukningsopgaver, der måtte være umiddelbart mest presserende at få løst den dag. Nu åbner jeg først mit emailprogram efter frokost og arbejder med mine egne projekter indtil da.

For det andet har jeg lagt en plan, hvor jeg før blot havde gode idéer til projekter jeg ville lave en dag. For hvis man ikke ved om man helst vil strikke halstørklæde eller vanter først, er det svært at gå i gang med at strikke noget som helst. Jeg har ganske simpelt prioriteret mine projektidéer og tildelt dem en projektperiode hver. Jeg har ingen illusion om at overholde tidsrammerne, og det gør heller ikke noget; de kan bare justeres. Planen tjener udelukkende det formål at hindre projekterne i at stå i vejen for hinanden.

Jeg kan nu koncentrere mig om et projekt ad gangen, i fred for forstyrrende bekymring for de andre projekter, som nu ikke længere er skudt ud i det uvisse, men bevidst er sat i venteposition og har fået tildelt en plads i køen.