Online Presence

Det er ikke meget jeg har blogget i år - ja i det hele taget. Det er åbenbart noget, jeg skal sørge for at skemalægge.

Jeg har fået mig en Twitter-konto, sirireiter, ingen overraskelser der.

Når jeg har emailadressen siri@jones.dk i stedet for at skifte til sirireiter.dk. er det en rest fra før hjemmesiden. Mine kontakter kender den mail gennem 10 år, og jeg ser ingen grund til at skifte. Men nogen tror mit efternavn er Jones.

Alt det webfis. Online presence-redskaber er vel gode nok, jeg bliver bare aldrig helt typen på det. Men selv om udgangspunktet er lidt skævt, prøver jeg at vokse ind i det og gøre det til mit område også.

Meningen med denne her blog er jo, at jeg skal snakke om mit virke som designer, og vise lidt af det der inspirerer mig, så vi alle sammen kan dele, men det ligger tungt for mig. Jeg snupper ikke lige kameraet og lægger et billede på, og jeg kan forbedre min evne til at lægge links ind med faktor 100 før det tager overhånd.

I dag glæder jeg mig over at jeg fik skrevet dette indlæg.