En bæredygtig tilgang til jord og fødevareproduktion

Skovlandbruget er en dyrkningsform, der integrerer træer på marken sammen med f.eks. grøntsagsproduktion og eventuelt husdyr. Skovlandbrug er et dyrkningssystem, der bliver stadigt mere anerkendt, også i Danmark.

Skovlandbrug gavner klimaet, da der bliver bundet kulstof i træ og i jorden. Det gavner den biologiske mangfoldighed, da der er plads til mange forskellige arter, både dem der plantes og dem, der har levested i træer og jord. Skovlandbrug forhindrer jorderosion og nedsivning af kvælstof, da der altid er rødder i jorden og fordi der ikke pløjes. Der bruges ingen pesticider eller kunstgødning, som kan forurene grundvandet. Skovlandbrug giver mange forskellige afgrøder både på kort og langt sigt, f.eks. grøntsager, bær, blomster, frugt, nødder og træ.

Orø Fællesjords medlemmer kan deltage i et græsserlaug, trælaug eller have egne køkkenhaver.

Her kan du læse mere om skovlandbrug

Artikel om permakulturlandbrug
Om skovlandbrug
Wikiartikel om skovlandbrug