At være frelst eller på vej

Quinoagrød smager ikke som noget man spiser om morgenen. Men det smager faktisk godt. Lidt som ris.

I et halvt år har jeg prøvet at komme af med nogle kilo. Nogen dage har jeg ment, at det var hele ti kilo, der skulle til at tilfredsstille min forfængelighed, andre at det 'kun' er fem. Lige i den sidste måned mener jeg, at jeg har præcis den rette størrelse. Det er slet ikke et emne at tabe mig. Jeg spiser chokolade og kager, drikker alkohol og sodavand.

Sideløbende med udskejelserne spiser jeg ret sundt. Alle normale måltider er grønne, baseret på økologiske råvarer, grove og proteinrige. Jeg sørger for at få de essentielle fedtsyrer. Jeg spiser ikke meget sukker. Altså til almindelige måltider.

Jeg kan sagtens finde ud af at spise sundt. Jeg har også bevist, at jeg kan lide at træne min krop. Altså i en periode.

Jeg er ikke streng mod mig selv. Jeg lægger ikke urealistiske forventninger ned over mig selv. Alligevel kan jeg ikke holde mig fra slik. Jeg kan endda smage, at en del af trangen stammer fra trang til frugt.

Måske er det bare lige som det at rydde op; nogen gange gør jeg det, andre gange lader jeg det sejle lidt, men ikke for meget. For hver oprydningsperiode bliver det lidt lettere at holde orden, lidt lettere at rydde op, når her roder.

Fx har jeg nu prøvet quinoagrød, som skulle være meget proteinrigt. Det gør det lidt lettere at lave det en anden gang.

Verden er i dag vågnet op til et USA med en ny præsident, Barack Obam, efter en rekordstor valgdeltagelse. Der knytter sig mange håb til valget af ham. Han skal redde verden. Så det varer nok ikke længe, hvis han viser sig stærk og kompetent nok, før han bliver myrdet. Fanatikere i alle lande, foren jer! Et nyt hysteri er skabt, både hos modstandere og tilhængere. En frelser - det kan næsten kun gå galt.

Enhver må se på sig selv, overveje sine handlinger, sine valg. Ikke forvente at politikere kan løse verdenssituationen for os. De kan gøre meget, men det er op til os alle. Beslutningstagere har brug for opbakning og tillid, ikke for at være guruer. De kan være respektindgydende forbilleder, men det kan vi alle. Vi kan alle vise vejen med det vi gør og det vi siger.

Min vej er kreativ, sund og bæredygtig. Disse begreber fører en række valg med sig og har en masse medbetydninger, følgevirkninger. Kreativitet indebærer frihed, sundhed indebærer både det fysiske og det mentale aspekt, bæredygtighed indebærer ressourcebevidsthed, både globalt og personligt. Jeg mener ikke, jeg går fri af anklager om ressourcemisbrug, overforbrug, dårlige vaner og ja, stivnet tankegang. Men jeg prøver at gøre op med det. Jeg kan slet ikke lade være.