Morgensider

Jeg skriver morgensider. Morgensider er automatskrift. Jeg plejer at skrive 3 sider i en bog, men nu vil jeg prøve at skrive på min blog i stedet, og så må jeg måle tekstmængden i skærmfulde i stedet.

Morgensider går ud på at skrive ud i en køre, uden at tænke, så kommer der forskelligt gods op fra det ubevidste. Over tid kan man spotte visse gennemgåede temaer, lidt som en autopsykoanalyse. Det er meget personligt, og det må derfor komme an på en prøve, om det egner sig til at publicere.

Mit formål med at skrive morgensider er at arbejde med min kreativitet. Jeg har i mange år haft en forestilling om at jeg havde en kreativ blokering, jeg har nærmest været besat af tanken. Jeg har i årenes løb gjort rigtig meget for at komme om ved det, gået i psykoanalyse, har ryddet op i mit rod, fået coaching, har skrevet masser af lister og bekræftelser, gået ture - og skrevet morgensider. En del gør jeg fortløbende. Alt sammen gode ting, og jeg har gjort mere endnu: Arbejdet med min kost, skrevet målsætninger, lagt planer. For nylig blev jeg imidlertid også klar over, at en af mine allerstørste blokeringer på min vej hen til arbejdsbordet er at min computer ikke var hurtig nok. Og efter at jeg har fået det justeret, er det faktisk blevet en del lettere for mig at arbejde, og jeg føler ikke det samme behov som før for at søge i mit indre efter årsagerne til manglende arbejdsenergi (kan man kalde det arbejdskraft?).

Ok, indrømmet - jeg arbejder stadig ikke 8 timer om dagen - 4-5 timer passer bedre. Hvis jeg arbejder mere, - og det gør jeg da også, - så er det med egne ting, eller med afklaring, målsætning og planlægning. Eller med feberredninger op til - og efter - deadlines.

Det er klassisk at gå i stå i tekstens første trediedel, og det handler så om blot at skrive videre, om ingenting, om skrivningen, mens bevidstheden kører inde bagved, og snart springer frem med et emne, som jeg har gang i eller måske netop har forsømt. På en måde er det som en meditaiton, hvor der kommer tanker dumpende forbi, som man lader passere, og til slut er der ro til at fokusere på fx en visionsrejse.

Jeg er spændt på hvad min blogging vil medføre. Min aktive deltagelse i webfora har givet mig mulighed for at udtrykke min mening om emner, som jeg ellers sjældent har lejlighed til at diskutere. På samme måde forestiller jeg mig, at blogging er en mulighed for mig til selv at sætte en personlig dagsorden, og jeg er ærligt talt spændt på min evne til det. Det skal selvfølgelig i første omgang være interessant for mig selv, men hensigten med at stille min proces offentligt til skue skulle efter min mening gerne være en formodning om, at det man har er værd at dele. Nogen vil finde det interessant at se mig over skulderen, andre vil ryste på hovedet. Måske får jeg kun to læsere, min kæreste og min mor, men under alle omstændigheder vil det bringe mig selv et andet sted hen mentalt.

At det også ændrer morgensiderne at skrive dem på denne måde er også klart. Det er simpelthen en anden måde at skrive på. Jeg overvejer langt mere emnerne (det kan man godt gøre i farten), og gør mig mere umage med sproget, end når jeg blot skriver for mig selv. Jeg håber, det også betyder, at der kommer mere kød på teksterne.

I går var jonas og jeg i Århus, i dag tager vi igen på tur. Jonas skal ordne en computer hos en tidligere nabo på Munksøgård, og jeg ville have besøgt en ven, men han er ikke hjemme, så jeg må finde noget andet at foretage mig imens. Mine muligheder er at tegne, at skrive, at snakke med nogen, eller måske at læse.

Jeg læser en del ind imellem, og for tiden har jeg gang i nogle bøger af Osho om kreativitet og mod. Osho er en vismand fra Indien, som insisterer på individets autencitet, og bøgerne er afskrifter af nogle spontane foredrag han har holdt. På en måde rabler han en masse selvfølgeligheder af sig, men det er der ikke noget i vejen med, det er somme tider nødvendigt med mange gentagelser af det selvfølgelige, så man husker. Men jeg tror ikke, jeg gider læse mere lige nu, jeg er gået ind i en handlende fase og er ved at være mættet af filosofi i denne omgang. Jeg tror, jeg har uddraget det fra hans bøger, jeg kan på nuværende tidspunkt.

En anden mulighed for mig til at udnytte tiden på Munksøgård er at arbejde med billedøvelser. Jeg er i et kunstnerisk udviklingsforløb igangsat af vores veninde Mette Hass, og hun har sat mig til at' male' i en procesbog, en slags skitsebog. Det handler om at give direkte udtryk for følelser på billedfladen, uden brug af symboler. Det er en givende proces, som det i øvrigt også er nærliggende at dele på dette website.

Jeg føler på den ene side at jeg altid arbejder, på den anden side, at jeg aldrig arbejder nok og ikke giver mig selv nok hen til min gerning. Begge dele er sandt, men det kan ikke være sandt på samme tid. Ingen af delene er sandt. Mit liv kredser om mit arbejde, og jeg bruger megen energi på det, både når jeg arbejder og når jeg ikke gør. Derfor kan det godt føles som om arbejdet fylder det hele, at jeg altid arbejder. Konkret sidder jeg ikke imidlertid slet ikke nær så meget ved computeren, og set i forhold til mine forestillinger om hvor hurtigt og effektivt andre arbejder, er jeg slet ikke tilfreds med mig selv. På den måde er det sandt, at jeg aldrig arbejder nok. Men når jeg siger at det hverken er sandt at jeg altid arbejder og at jeg altid arbejder, er det fordi jeg gør begge dele i peroder. Jeg arbejder simpelthen intenst i en periode, afløst af en, hvor jeg lader op og gør mig klar til næste større ryk. Utilfredsheden over at energien fungerer på den måde for mig skal findes i det at jeg føler, at jeg egentlig har potentiale for mere.

Måske ligger der en udviklingsmulighed i at give den enkelte opgave mere opmærksomhed og tid, give bedre slip (på hvad?) og lade arbejdet opsluge mig. Men jeg mener også, at selve det at være klar over, at det forholder sig sådan med energien som jeg beskriver ovenfor, kan støtte mig i at have det godt med den måde jeg fungerer på i stedet for at ryge i offerfælden (jeg arbejder altid) eller i selvbebrejdelsernes skudlinie (jeg arbejder aldrig nok). (Sikke metaforer!)

Jeg oplever, at ofte, når Jonas og jeg er ude, opstår der de vildeste idéer, som vi så tager hjem og arbejder på at realisere. Det er faktisk også det der foregår, når vi drikker champagne med Mette. Vi løftes op og ser tingene fra et bredere perspektiv, det giver en kolossal drivkraft. Var det ikke for turen til Århus i går, sad jeg ikke her og skrev på min blog nu, det ville stadig være et fremtidsprojekt.

Se, det var dagens tekst. Længere skal de ikke være, så mistes den inspirerende impuls. Det er meningen, at jeg skal gå opløftet i gang med arbejdet, ikke at jeg skal kanalisere al kreativiteten ud på siden.