Ny selvindsigt, fokus og handling

Et frisk pust kom ind i mit liv for en tid siden, da det gik op for mig at jeg ikke er bundet til min identitet som grafisk designer, men kan gøre præcis hvad jeg vil. Selvfølgelig vil jeg lave grafisk design, men jeg vil også en masse andet, som jeg hidtil har gjort med dårlig samvittighed, for 'der er jo altid noget…', som Dan Turell siger i digtet 'Mit TV-drama', hvor et par brænder deres personlige papirer og går i ekstase. Det var på en måde samme oplevelse jeg havde af at skrælle et lag af og befri mig selv fra en stivnet form. Det kom helt bag på mig at jeg havde været så fastlåst.

Her omtrent en måned senere er energien dalet til det normale - i kontrast lidt lave - niveau, og jeg mangler fokus. At brede mulighederne ud er jo ikke det samme som at tage et valg om hvilken vej jeg vil gå, og energien udnyttes dermed ikke optimalt. Derfor har jeg nu sat det i centrum at afklare min nye retning. Jeg forsøger igen at begrænse mig, altså vælge muligheder fra, og det er svært og ubehageligt. Jeg prøver at huske, at de mange muligheder stadig eksisterer, og at hensigten blot er at fokusere på et bestemt punkt ad gangen, men det er stadig frustrerende. Jeg giver processen tillid og bevarer opmærksomheden. Jeg søger efter det som er mest appellerende nu, det jeg allerhelst vil, og visualiserer et muligt videre forløb ad den vej.

Jeg ved at det vil være klogt at mig at gå efter hurtige forløb. Tiden ånder mig i nakken, og utålmodigheden rumsterer forstyrrende i kroppen. Jeg har brug for en kickstart for at ryste de to monstre af mig, men jeg er klar over, at det er det lange seje træk der giver tilfredsstillelsen på sigt, og de daglige handlinger, der er den egentlige livsfylde. Og som med tiden vil overvinde de to plageånder.